Goodbye Blogger

Jeg er aldrig herinde mere. Måske er det fordi jeg ikke føler, jeg behøver en blog mere, men sådan er det altså. Jeg har haft den her blog i godt 2 år, tror jeg, og nu lukker jeg ned. Jeg syntes dog der skulle en sidste post til.
Jeg er godt tilfreds med mit liv som det er lige nu. Jeg ville ikke kunne overleve uden Sara. Hvis hun ikke var der for mig hele tiden, ville jeg gå ned på ingen tid. Jeg sad en gang og så en film med et par mennesker, og i filmen havde to mennesker et utroligt venskab. De kendte hinanden så godt, at de på en sms kunne se, noget var galt. En af dem jeg så film med sagde, at hun ville ønske, hun havde sådan et venskab. Jeg kan stolt sige, at jeg har sådan et venskab med Sara.
Jeg tror nogle gange, folk bliver trætte af at jeg nævner hende så meget, men hun er den jeg deler alt med. Jeg holder ikke noget fra hende, fordi det kan jeg ikke. Hun ved alt om mig, også selvom vi måske ikke skriver sammen i et par dage.
Min mor er efterhånden vant til, at når jeg får en besked, er det fra Sara, og Sara er den eneste af mine veninder, min mor ikke har haft tvivl om. Sara og jeg har aldrig for alvor skændtes, vi har aldrig villet holde op med at snakke sammen. Vi har holdt naturlige pauser, men hvis den ene skriver, svarer den anden. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det.
Den kærlighed jeg føler for hende er helt anderledes end den jeg føler for min familie, men den er også helt anderledes end den jeg føler for mine andre venner og ham, jeg godt kan lide. Det er en helt unik kærlighed. Hun er en del af mig, og jeg kan ikke forestille mig, at jeg om 20-30, ja måske 50 år, ikke sidder og snakker med hende en gang i mellem.
Jeg ønsker for alle, at de finder sådan et venskab. Jeg føler mig virkelig heldig, og jeg takker internettet og den tilfældighed som sendte Sara til min hjemmeside den gang for 5 år siden.
De sidste 5 år har været de bedste i mit liv. Tænk, at jeg har kunnet overleve. Jeg må have været så ensom. Det minder mig om et citat fra en film: "Before you I was so blissfully unaware that I was miserable." Det summer mit liv ret godt op.

Sara, tak for at du er i mit liv, jeg elsker dig ubeskriveligt meget. Jeg glæder mig til, at vi fortsætter vores liv sammen.

Det var mit sidste blogindlæg.

Goodbye Blogger.

Partners in crime <3

Oh, the love.

Jeg har siddet og tænkt en del her til aften, og jeg er kommet frem til dette: Den dag, jeg rent faktisk får en kæreste, er der en hel del held med i spillet. Jeg er heldig, at nogen gengælder mine følelser, og han er heldig, at jeg ikke har tænkt for meget over det, eller i hvert fald at jeg ikke hartalt mig selv fra det. Bah, jeg er forfærdelig til kærlighed.

Jeg ejer en greenscreen.

Julen er forbi - og det har været en yderst indbringende jul, vil jeg lige indskyde - og nytåret er over os. Helst vil jeg jo holde nytår med min Sara, men i stedet tager ejg til Aabenraa og fejrer det nye og gamle år sammen med Ajla, Dværg og en masse bosnier(åbenbart). Det skal nok blive en aften og nat med en masse alkohol, fest og løjer.

Om godt 3 uger fylder jeg atten, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig til det. På en måde glæder jeg mig, da jeg så "må alt", stort set. Men tanken stresser mig også rigtig meget, da jeg skal betale mine egne regninger uden SU indtil april, og jeg står "helt alene" og skal gøre alt selv. Det bliver underligt...

x

Hov, hvad var det?

Det sidste stykke tid, er der sket nogle ting, som har fået mig til at få sommerfugle i maven og et kæmpe smil på - og denne gang er det meget slemt! Jeg kan huske hans duft efter flere dage og bliver stadig høj af det, og min mave går amok når jeg tænker tilbage på hans smil. Et enkelt blik fra ham kan redde hele min dag, og jeg kan ikke koncentrere mig i timerne. Jeg har snakket med min bedste ven og min bedste veninde om det, og de siger helt forskellige ting, men det gør mit hjerte og min hjerne også. Det er som om, Sara er min hjerne og Mikkel er mit hjerte. Det her er nok første gang, jeg rent faktisk kan få knust mit hjerte for real.

Det irriterer mig, at han har sneget sig ind i alle mine drømme - om han er en af hovedpersonerne eller bare sidder i baggrunden - og hans navn blinker for mine øjne hele tiden. Jeg kan ikke få nok af at kigge på ham, og jeg er seriøst tit inde på hand Facebook profil. Bare det at se billeder af ham gør mig helt glad.

Jeg har bare ét problem. Jeg tror ikke, han har følelser for mig, og jeg tør da i hvert fald ikke spørge! Gid der var en som ville finde ud af det for mig, uden at jeg behøver blive til grin i hans omgangskreds...

Lad det blive fredag!

Fredag må gerne komme rigtig hurtigt, tak! Jeg skal nemlig se verdens bedste veninde, Sara! Loooooove!

Bagstiv med ekstra tømmermænd

Torsdag den 1. december, altså i går, var jeg til julefrokost med elevrådet. Jeg sidder ikke i elevrådet, men jeg er med i gallaudvalget, så jeg blev inviteret med. Vi startede med fri fad og Verdi i to timer mens vi spiste og legede pakkeleg. Derefter fik Ajla og jeg 3 tequila shots i træk, jeg fik en Red Bull og vodka, vi fik endnu et tequila shot. Så fik jeg 3 shots Tudefjæs, og derefter aner jeg ikke, hvor mange Cult Shakers jeg har fået. Fik lidt her og der. Jeg havde det virkelig sjovt!

Da jeg kom hjem, omkring halv 2, lå jeg og brækkede mig i en time, og derefter faldt jeg i søvn.

Det var mega fedt, men jeg er mega bagstiv og har sindssyge tømmermænd i dag, og fordi jeg skal til Vejle lige efter skole og se Rasmus træne, bliver det en lang dag, go der går lang tid, før jeg kommer hjem i min seng.

"Fortsæt fremad!"

Jeg har altid elsket det motto. Vi har afsætning, og for første gang i år, føler jeg, jeg kan følge med. Jeg afleverede min IØ aflevering, og jeg er sikker på at i hvert fald få 4. Får jeg 02, bliver jeg skuffet. Jeg var blandt de 10, som havde lavet lektier til afsætning i dag, og jeg var slet ikke i tvivl, da han spurgte mig. Det begynder at gå godt for mig, en god mandag morgen, fordi jeg er begyndt at fortsætte fremad. Jeg kan altid bruge afsætning, så jeg er begyndt at knokle med det, og jeg begynder at se lys for enden af tunnelen. Hvem ved, måske går jeg op til eksamen næste år og får 10 =D